239
Der blev mørkere paa Vejen og et Par Vogne kørte dem forbi.
— De skal til Koncert, sagde Frøken Gerda og uvilkaarligt hviskede hun.
De Kørende saá, i Halvmørket, ud som store og sorte Støtter.
— De er derovre fra, sagde Gerda.
— Derovre fra?
— Ja, fra Grænsen, hviskede hun.
De kom ind paa Stationsvejen:
— Her er det, sagde hun.
De gik over en lille Bro, lagt over en bred Grøft:
— Den gynger, sagde Gerda og blev staaende midt paa Broen.
— Ja, sagde Joan og trampede i Træværket.
Da de kom ind i Kontoret, sagde Frøkenen:
— Grev Ujházy — hun tog som et Tilløb til Navnet — skal telegrafere.
— Ja, vær saa god, sagde Assistenten, der havde sét op paa hende, og han rakte Joán en Blanket.
Joan gik hen ved en lille Pult og skrev. Apparatet talte med sin korte og rappe Prikken.
Frøken Gerda sagde:
