Side:De uden Fædreland 1906.djvu/242

Denne side er blevet korrekturlæst

228

Bestyreren, der siger, al jeg for Fa’ers Skyld skal ta’e Del i Forretningen . .

— Bestyreren … hvem er Bestyreren?

— Det er den Herre, som viste Dem herop.

Pludselig sagde Joán, med en Slags Mandfolke-Inkvisition:

— Han var net.

Gerda svarede:

— Han har været her to Aar. Fa’er kan jo ikke ha’e med Butiken at gøre, naar han har baade Trælasten … og Vinhandelen.

Hun aabnede Døren. Inde i den anden Stue var der tændt, saa Lyset faldt ind over Joán som han stod, og Frøkenen sagde og saá paa ham i Skæret:

— Jeg kan slet ikke tænke mig, at De virkelig er kommen …

— Jo, sagde Joán: nu staar jeg her.

Paa én Gang nejede Frøken Gerda:

— Ja, sagde hun hastig og igen blev hun rød: Tak for nu.

Og hun lukkede Døren.

Joán blev staaende lænet til Dørstolpen: Saa blødt dog Dansk var, Tonefaldet. Det havde saa tit, i de Aar, syntes han, ligget inde i