218
Joán sagde og slap Bladet lidt hastigt:
— Jeg har siddet og sét i Deres Albummer, Frøken.
Frøkenen bredte en lille Thedug over Bordtæppet. Hendes Haar var flettet som en Krans, der var stukket en Sølvnaal igennem.
— Det har ikke kunnet more Dem, sagde hun: det er kun min Familie.
— Tværtimod. Den gamle (Joán søgte et Øjeblik om Ordet og sagde saa) den gamle Dame har et dejligt Ansigt.
Frøkenen saá op et Nu:
— Synes De?
— Men det Billede paa Væggen, sagde Joán, der tog Albummet: det er ikke saa godt …
— Nej — og hun blev ved, med sine rolige Bevægelser at ordne Bordet — det er jo ogsaa kun forstørret.
Joán saa i Albummet:
— Men her er Ansigtet dejligt, sagde han. Frøkenen var blevet ved at ordne Bordet:
— Jeg ved ikke, om Theen skal være stærk, sagde hun og talte stadig i samme stille sikre Tone.
