Side:De uden Fædreland 1906.djvu/191

Denne side er blevet korrekturlæst

177

Han havde ikke mærket, at Toget rullede bort.

— Skal vi trække Vinduet op? sagde Australeren bag ham.

Og Henry Collyett trak Ruden til, mens Joán satte sig.

— De si’er ingenting idag, sagde Australeren, som altid skulde sige noget.

— Jeg har hørt saa meget efter og tænkt paa saameget i de sidste Timer, sagde Joán.

— Paa hvad? spurgte Australeren og sparkede.

— Paa saa meget, sagde Joán og lukkede sine Øjne.

Døren blev revet op. Det var Jens Lund. Det gav et Ryk i Joan. Saa tænkte han, mens den anden stod der i Døren: Hvor er han egenlig lille.

— De er Ujházy, sagde Jens Lund med et Nik.

— Man tør vel sætte sig?

Haanden rakte han ikke.

Joán sagde:

— Det er Hr. Henry Collyett.

Jens Lund nikkede igen:


Herman Bang.

12