174
til Hr. Bizot: der er et Par Personer, som søger Dem; og han rendte videre, tabende Reklamer og Aviser ud af de stoppede Lommer som en Stud sin Gødning.
— Luk Frakken, raabte han til Jean Roy, mens Hr. Bizot blev staaende med knyttet Haand om Uldtørklædet, martialsk og tandløs lignende en Lilleput-Oberst fra et Panoptikon.
— Adolphe, Adolphe, nærmest sang Fru Bizot; hun havde genkendt de „to Personer“, i hvis Nærhed Hr. Haagemester, i en Jagtpels med Snore, vekslede Haandtryk med et fremmødt Medlem af det Bayerske Gesandtskab, der sagde:
— Ja, Hans kongelige Højhed har straks skrevet til Erkehertuginde Valérie ….
Impresario løb tilbage med ledige Hænder og midt i Vrimlen, hvor en sørgeklædt Familie paa syv Slørklædte slog Kreds om en blond Mandsling, der forsvandt under Ankomstkys som var han fanget af en Kværn — bemærkede han, at hans Negle kunde trænge til en Udrensning, og han gav sig til at kradse dem med en Staalkniv. Til han røg videre, nikkende, kendende alle, raabende, som var han Stationsforstanderen,
