Side:De uden Fædreland 1906.djvu/184

Denne side er blevet korrekturlæst

170

— Ja.

— Men Roy er en storartet Tegner.

— Ja.

— Han vilde kunne leve af det.

— Det kunde han sikkert.

Australeren blev ved at sparke:

— Véd De, hvad jeg tænkte paa, mens vi spiste?

— Nej.

— At De skulde egenlig sidde ved de andres Bord.

— Hvorfor?

— Jo, sagde Australeren, for De er jo dog en Greve — skønt De spiller.

Joan stirrede kun frem for sig.

Saa sagde han:

Der var vel heller ikke Plads mere.

Alle Samtalestumper fra Middagen flød omkring i Henry Collyetts vimse Hoved. Og idet han atter tænkte paa Jean Roy og det, han havde sagt om de sydfranske Viser, der sang indeni ham, sagde han:

— Men Australien vil ogsaa en Gang faa sin Musik … Musik vokser op af Jorden — af Jorden op i Menneskene, ikke? Men der