Side:De uden Fædreland 1906.djvu/170

Denne side er blevet korrekturlæst

156

Han sad med fremstrakt Hoved og med et Udtryk i Øjnene som en vejrende Mynde.

Prinsessen sagde over til Jean Roy:

— Ja, det skal have været frygteligt. Min Kusine har fortalt mig om det … hun var der.

— Fyrstinde, sagde Sangeren: Det var forfærdeligt.

Og idet han skiftede Tone, næsten med Vold, sagde han, at han kendte meget godt Prinsesse Stourdza — fra Operaen, hvor vi kender alle vore Abonnenter.

— Operaen, sagde Prinsessen, var ikke det eneste Sted, hvor hun havde hørt Hr. Roy. Hun havde hørt hans „Lohengrin“ overalt, hvor det var hende muligt.

Jean Roy bukkede og paa en Gang gav han sig til at le saa hjerteligt, at ogsaa Ministeren kom til at smile. Sangeren sagde:

— De har i England tegnet en Karikatur af min „Lohengrin“. Det er det kosteligste, jeg har sét.

Ogsaa Fru von Benckendorf havde set den engelske Karikatur, og hun kom uvilkaarligt til at le, mens Prinsessen sagde:

— Men min Kusine, Grevinde Greffulhe,