Side:De uden Fædreland 1906.djvu/164

Denne side er blevet korrekturlæst

150

tilbage paa Bordpladen, som sammenskrabede han usynlige Møntdynger — maaske Maanedslejen af de offentlige Huse, som Komponisten af Cæcilia-Legenden ejede i Sydfrankrigs Smaabyer.

Hr. Haagemester slog Kurslisten sammen og sagde:

— Hele Kunsten at spekulere, Frue, er blot Kunsten at have virkelige politiske Forbindelser,

hvad Ministeren hørte, saa han ikke lagde Mærke til Prinsessen, der sagde til ham:

— Der er ingenting i Verden, som er mig skrækkeligere end Penge. Jeg kan ikke kende Forskel paa en Mark og paa en Franc.

— Grev Ujházy, dér er han.

Det var Australeren, som havde hvisket det og næsten havde rejst sig i det samme.

Joán havde drejet sit Hoved og set Jens Lund: han stod i den aabnede Dør. Hans Haand var stemt mod Karmen. Joán blev ved at se paa den Haand: den var af Form, som var den vant til at ligge om et Greb.

— Han har alligevel intet Ansigt, sagde Henry og bøjede sig helt frem over Bordet.

Joán, der havde flyttet sit Blik fra Haanden