Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/78

Denne side er blevet korrekturlæst

64

Pytheas i Thule.

har besejlet det meste af Landets Kyster; han kender ogsaa Ierne (Erin d. e. Irland) og ligeledes to Øgrupper Nord for Britannien, vistnok Hebriderne og Orkneyøerne. Pytheas har under Sejladsen tillige nøje iagttaget Stjernehvælvingens Drejning og set, at ikke selve Polarstjernen, men et tomt Sted i Nærheden af den er Himlens Drejningspol.

Efter seks Dages Sejlads fra Britannien naaede Pytheas Øen Thule. I disse Egne, fortæller han, var Natten ganske kort; paa de Steder, hvor han landede, varede Mørket kun to Timer, andre Steder tre, saa at Solen efter en kort Stunds Forløb igen stod op. Barbarerne viste ham ogsaa, hvor Solen havde sit Hvilested (d. e. den Egn, hvor Solen ikke gik ned, men ligesom hvilede paa Horisonten, førend den atter steg). Der kan næppe være Tvivl om, at Landet, til hvilket Pytheas er sejlet, har været Norge; han er kommet til Vestkysten, vistnok omtrent ved Molde. Nogle Forskere have opfattet Thule som Island, men det gaar allerede af den Grund ikke an, at Pytheas kom til et beboet Land, medens Island først opdagedes og blev bebygget et Tusind Aar senere.

Pytheas giver i øvrigt forskellige Oplysninger om Thule. Vejrliget var koldt og fugtigt, men der voksede Korn, som han gav Navnet Hirse, hvis Aks man afskar og bragte i Lader, hvor det tærskedes. Frugter modnedes, om end ikke af Sydens ædle Art, og Befolkningen tilberedte en Drik af Korn og Honning. — Højere mod Nord end de saaledes beskrevne Egne er Pytheas vist ikke naaet; derimod har han faaet Meddelelse om, at der nordligere fandtes et stivnet Hav, samt om et mærkeligt Naturfænomen, som han nærmere beskriver; men her ere hans Meddelelser, som kun ere naaede til os paa tredje og fjerde Haand, saa dunkle, at enhver Tydning bliver usikker.

Men naaede Pytheas da ikke ogsaa de danske Kyster? Man kan af Beretningerne se, at Pytheas paa et eller andet Tidspunkt af sin Rejse er bøjet langs Galliens Kyst til Rhinmundingen og hinsides denne er kommen til en Kyst med mange Øer, vistnok de frisiske Øer ved Hollands og Hannovers Kyst, endvidere til en Strand lige over for Teutonerne, hvor Havet afvekslende overskyllede Landet og lod det ligge frit; derfra kunde man med een Dags Sejlads naa Abalus, paa hvilken Ø Rav skylles i Land af Bølgerne. Tre Dages Fart herfra var atter en uhyre stor Ø Baltia (Basileia.)

Man vil se, at det her bliver vanskeligere at udpege, hvilke geografiske Punkter han sigter til, og endnu mere at genkende