Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/118

Denne side er blevet korrekturlæst

VIII. KAPITEL.

I
I

det hemmelighedsfulde Hus, der spændte hele San Sebastians Nysgerrighed, men i hvis Mysterier ingen formaaede at trænge ind, var Tordalkado imidlertid i Færd med at gøre sig i Stand til sin sidste Optræden.

Han stod netop nu foran Spejlet i Spisestuen og drapperede sig i sit nye, folderige Gevandt, som han havde anskaffet til Aftenens store Gallaforestilling. Paa Pladen foran Spejlet, der var saa stort, at det tillod ham at se sig selv i hel Figur, var der anbragt en Mængde smaa Krukker med Pensler og Pudderkvaster. Over hans Ansigt laa en let Rødme, der tydede paa, at han havde taget godt for sig af Vinen og Maden, af hvilke der endnu stod Slatter og Rester paa Bordet.

Hans ellers saa dystre og uhyggelige Øjne lyste med en vis gemytlig, jovial Glans, medens han ligesom anerkendende nikkede til sig selv inde i Spejlet.

Det bankede paa Døren og den grimme, gnom-