Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/55

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

33

og Slesvigs konstitutionelle Forbindelse fastholdtes dog stadig og findes endnu udtalt i en af Folkethingets den 1. Decbr. 1851 vedtagen, motiveret Dagsorden, s. Folkethingstidende 3. Session 1471.

Kundgjørelse 28. Jan. 1852 forkastede saavel Eiderstaten som Schleswigholsteinismen og opstillede det saakaldte Helstatssystem, som gik ud paa at fobinde de enkelte Landsdele til et stærkt og velordnet Hele, medens de ved Siden heraf beholdt saa megen Selvstændighed, som var forenelig hermed. I dette Øiemed opstillede den en Adskillelse mellem de for hele Monarkiet fælles og de for de enkelte Landsdele særlige Anliggender, en Adskillelse, som vel tidligere havde været kjendt, s. ovenfor § 7 og Reskr. 28. Jan. 1848, men som ikke havde havt nogen overveiende praktisk Betydning og derfor heller ikke var bragt til fuldkommen Klarhed. For de særlige anliggender skulde enhver Landsdel have en særlig Forfatning og en særlig Forvaltning; for de fælles Anliggender skulde der derimod dannes en for hele Monarkiet fælles Forfatning og ligeledes en fælles Forvaltning. Det var derhos Hovedreglen, at de enkelte Landsdele ikke kunde have noget Anliggende fælles med hinanden, uden at dette var fælles for hele Monarkiet, fra hvilken Regel der dog gjordes ikke uvigtige Undtagelser med Hensyn til Forbindelsen mellem Slesvig og Holsten. Det besluttede Forandringer med Hensyn til Forvaltningen sattes strax i Kraft, om end Ordningen i visse Henseender havde en foreløbig Karakter. Derimod forbeholdtes Forfatningsforholdene en nærmere Udvikling.

Hvad de særlige Forfatningsforhold angaaer, erklærer Kongen, at der ikke kan være Tvivl om hans faste Villie ubrødelig at holde den danske Grundlovs Bestemmelser, og lover derhos ad forfatningsmæssig Vei at lade Provindsialstænderne for Hertugdømmet Slesvig og Provindsialstænderne for Hertugdømmer Holsten blive en saadan Udvikling til Del, at ethvert af disse Hertugdømmer med Hensyn til


Holck: Statsforfatnings-Ret. I.

3