Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/396

Denne side er valideret

382

lykkelig kunde jeg være bleven! — Seer Du vel, jeg har mere end tusinde Tanker; men havde jeg end kun denne ene, vilde den indeslutte Helvedes Pine for mig. Forstaaer Du nu, hvad Helvede er? — Saa lykkelig kunde jeg være bleven, — først lykkelig, saa evig lyksalig! — O vee, vee, er ogsaa dette — dette til at udholde? — —!


Jeg har været paa et Bal, og det var eet af de store. Kavaleer har jeg, som Du veed, altid været; men egentlig Balkavaleer var jeg kun en ganske kort Tid. Man vilde sige, at jeg følte mig for svær, at jeg var for athletisk til at kunne tage mig godt ud i Dandsen. Lige meget! Nok er det, i min første Ungdom elskede jeg Dandsen lidenskabelig. Jeg kjendte ikke noget mere henrykkende, end at feje henover Gulvet i Takten af en brusende Musik, med en dejlig ung Kvinde i mine Arme, saa ganske à moi, at det forekom mig, som om jeg kunde gjøre med hende, hvad jeg vilde. Du vil udentvivl kalde det frivolt? — Nuvel, saadan var jeg, og de Fleste af mine Jævnlige vare som jeg. I smægtende Hengivelse, i vellystig Selvforglemmelse hang hun i mine Arme, sig kun halv bevidst, og kun i sandselig Samklang med mig. Vi havde de samme vellystige Fornemmelser, vore Pulse bankede imod hinanden, i det samme Slag; vi havde ligesom kun eet Aandedrag, og det gik glødende frem og tilbage imellem os. Tilvisse, det er en farlig Tilstand for et Par unge Hjerter; det