Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/61

Denne side er blevet korrekturlæst

udmunder ved Port Said paa Middelhavets Kyst, gaaer derfra tvers igjennem Landtangen, en Længde af omtrent 20 Miil; men af denne Strækning ere omtrent 3 Miil førte igjennem Balluhsøerne og 5 Miil igjennem Bittersøerne, hvorved Arbeidet er blevet betydeligt lettere. Ved Suez staaer Canalen i Forbindelse med det røde Hav. Desuden anlægges en mindre Canal, som under Navn af Ferskvandscanalen gaaer fra en af Nilarmene hen til Midten af den store Canal og derfra paralelt med denne mod Syd til det røde Hav. Ferskvandscanalen, hvis Vandspeil ligger en Snees Fod over den store Canals og hvis Dybde kun er 4 à 5 Fod, fyldes af det fra Nilen kommende ferske Vand og er forbunden med Hovedcanalen med Sluser, ad hvilke man kan komme fra den ene Canal til den anden uden at det ferske Vand tabes.

Naar det her omtalte Canalanlæg er færdigt, antages Udgifterne derved at være løbet op til 100 Miil. Rdl.; tilvisse et stort Beløb, men Foretagendet er af uberegnelig Vigtighed for Handelen: Veien mellem Europa og Orienten vil være forkortet med omtrent 2000 Miil.

Som Slutning paa dette Afsnit skulle vi meddele følgende Oplysninger om Handelsflaadernes Størrelse og Søfartens Omfang.

Storbritaniens Handelsflaade har en samlet Drægtighed af 5,4 Mill. Tons, Frankrig og Nordtydskland hver 1 Mill. Tons, Italien og Preussen hver 6 à 700,000 Tons, Norge og Nederlandene hver 5 à 600,000 Tons, Rusland 400,000 Tons, Grækenland, Østerrig, Spanien, Sverrig 3 à 400,000 Tons, Danmark 175,000 Tons, Nordamerikas Fristater 4 à 5 Mill. Tons.

De ind- og udgaaende Skibes Drægtighed anslaaes for hele Storbritannien til 62 Mill. Tons (næsten ligesaa meget som alle de andre europæiske Staters tilsammen), Frankrig og Italien 17 à 18 Mill. hver, Østerrig 8, Preussen, Spanien, Grækenland, Tyrkiet omtrent 6, Sverrig og