Min Bondeby.

 
Hvor venlig er min Bondeby
Ved Hanegal i Morgengry,
Naar Sommerlærken synger!
Naar Spurven pylrer sine Fjer,
5 Og Kudsken i sin Gumpekær'
Med Mælk til Staden gynger!
 
Og nu i Aftenrødens Glands,
Naar Hjorden gaaer med Brøl til Vands,
Og Myggeflokken summer!
10 Naar Bonden nikker fra sin Dør,
Mens Larmen meer og mere døer,
Til Alt er dybt i Slummer!
 
Ei selv den største Kaiserstad,
Med Marmorslotte Rad ved Rad,
15 Til Opholdssted jeg bytter
Med Landsbygyden skjæv og krum,
Med dette lille Haverum
Og disse simple Hytter!
 
Hver Blomst er her min Barndomsven;
20 Paa Gærdet venlig neier den
Guds Fred! i Aftenstunden;
Langt meer end Hegel og end Kant
Den med sin fromme Lærdom vandt
Mit Hjerte dog i Grunden!
 
25 Udødelige Mozart! selv
Din underfulde Toneelv
Kan mig ei meer henrykke,
Tilgiv min simple Bondesmag,
End Bølgens Plask og Lærkens Slag
30 I Ungdomslundens Skygge!
 
Mig tryller ei dit Maleri,
O, store Dahl! som denne fri,
Umaadelige Himmel,
Som dette solforgyldte Straa
35 Med en Mariehøne paa,
Og denne Blomstervrimmel!
 
Her digted' jeg, for første Gang,
Med sødtbevæget Bryst, en Sang
Om hvad jeg saae og hørte,
40 Og satte selv begeistret mild,
Med Blomster-Noder, Tone til
Hvad i min Sjæl sig rørte.
 
Ja, her i dine Skyggers Fred
Er barnlig Fryd og Nøisomhed,
45     O, skjønne Aldershvile!
Du, som er træt af Verdens Strid,
Kom kun med al din Kummer hid:
Her maa selv Sorgen smile!


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.