P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 109-112

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Dam.

Kaptajn, Borgmester i Aakirkeby. Født den 4. April 1823.


Bornholms Amts anden Valgkreds var, da Frihedsnyet tændtes herhjemme, efterstræbt af store Mænd.

Til den grundlovgivende Rigsdag valgtes først Professor Madvig, og da han udnævntes til Minister og som Følge deraf nedlagde sit Mandat, bejlede Orla Lehmann til Kredsen, men blev distanceret af den dygtige Pastor Markmann.

Aldrig saasnart var Grundloven vedtaget, før Stjærnerne veg bort fra Aakirkebys Himmel, og nu er det kun et taaget, halvt udvisket Himmellegeme, der skimtes over Horisonten.

Kaptajn — daværende Løjtnant — Ph. R. Dam valgtes første Gang ind i Folkethinget ved et Suppleringsvalg i 1857, og ved den Række af Valg, der siden har fundet Sted, har Dam holdt sin Plads, de fleste Gange uden Kamp. Ved Valget den 3die Januar 1879 stillede en Kaptajn Kofoed sig og naaede ogsaa et for denne Kreds ret anseeligt Antal Stemmer, men Dam fik mellem 200 og 300 flere. Det er det eneste Valg, ved hvilket der har været lidt Liv i denne Kreds; Stemmeantallet, der afgaves, var da over 1000, medens der ellers af Kredsens over 2000 Vælgere kun har været afgivet et forsvindende Antal Stemmer. Ved det nys afholdte Valg stod Dam atter uden Modkandidat.

Kaptajn Dam er en født Bornholmer, Søn af Kjøbmand og Artillerikaptajn Dam i Aakirkeby. Han betraadte ogsaa den bornholmske Militærvej og blev i Halvtredserne Løjtnant ved Øens Artilleri.

Den Gang, han valgtes ind i Rigsdagen, havde han kun beskjæftiget sig meget lidt med Politik, og han skal ved en Lejlighed selv have gjort sig til af, at han, da han betraadte den politiske Bane, kun havde øst politisk Visdom af Bornholms Avis, af hvilket Blad iøvrigt Avertissementsspalterne skal have interesseret ham mest.

Det var som Antibondeven, han valgtes ind i Rigsdagen og særlig som Modstander af den oppositionelle Bevægelse, der var fremtrædende i den sjællandske Bondestand. Dam stod lige til 1864 i politisk Henseende Side om Side med Lucianus Kofod, og da efter Krigen „det nationale Venstre” dannedes, traadte begge de bornholmske Rigsdagsmænd ind i denne Gruppe. Dengang var Dam Skandinav, national og frisindet uden at være Oppositionsmand for enhver Pris.

Da i 1870 „det forenede Venstre” dannedes, sluttede Dam sig til dette Parti og gjorde vel en Del Stormløb med, men har dog ogsaa til Tider taget et mere besindigt Standpunkt, hvad Manden maa roses saameget mere for, som han i mange væsentlige Punkter skal staa Socialismen nær. Han har desuagtet aldrig hørt til de yderligstgaaende i Thinget, og ikke faa Afstemninger bære Vidne om en vis Besindighed hos ham.

Han spiller aldeles ikke nogen Rolle i Thinget og vil aldrig komme til at gjøre det. Han har i flere Aar fungeret som Sekretær i Finantsudvalget, og uagtet han skal skille sig mere end tarvelig fra dette Hverv, saa at Formanden i Udvalget mange Gange skal have været fortvivlet over ham, gjenvælges han dog stadig.

Dam bruges ellers ikke meget i Udvalg, og han tager sjælden Ordet i Thinget. Han taler ogsaa meget tarvelig, dødt og drævent, og han vilde, hvis han talte længe, virke søvndyssende. Han fatter sig imidlertid i Reglen i ønskelig Korthed.

Dam er jævnt begavet, tungt anlagt, men vistnok ret solid. Han er personlig vel anset i sin Hjemstavn, men i politisk Henseende har han kun Tilhold hos Husmandsklassen og Arbejderne, medens de Besiddende ere ham imod.

Da Krigen i 1864 udbrød, sad Dam i Rigsdagen, men fulgte den fra Krigsministeriet udgaaede Opfordring og meldte sig frivillig til Hæren.

Han blev dog i Rigsdagen til den sluttedes, og da var Dybbøl faldet, en Begivenhed, der gjorde et saa stærkt Indtryk paa hans ikke haardføre Nerver, at han blev syg. Saasnart han var kommet sig, meldte han sig til Tjeneste og fik Kommando over en Skanse ved Alssund, som han dog maatte forlade, uden at have beredt Fjenden store artilleristiske Besværligheder. Kjendere ville paastaa, at der ikke findes 3 Draaber virkelig militært Blod i den hele brave Kaptajn.

Hr. Dam har vidst at ophobe en Række offenlige og lønnede Hverv under sig, og vor nuværende Regjering har vist en paaskjønnelsesværdig Upartiskhed ligeoverfor denne Hr. Dams Tilbøjelighed. Han er:

  1. Kaptajn og Kompagnichef,
  2. Postekspeditør,
  3. Telegrafbestyrer,
  4. Stempelpapirsforhandler, og
  5. Ekstraborgmester i Aakirkeby.

Til disse offenlige Hverv har han knyttet det private at være nominel Redaktør af Venstrebladet „Bornholms Tidende”. Det maa dog ikke være synderlig byrdefulde Poster, han beklæder, siden han kan ligge 9 Maaneder af Aaret i Kjøbenhavn, og dog paa en upaaklagelig Maade røgte sine mange Embeder.

Forfatteren af „Rigsdagsruner” giver følgende Skildring af Dam:

„Kaptajn Dam
er min Skam
hverken stram
eller gram,
men saa tam
som et Lam;
Stridens Glam,
Sprogets Bram,
Saks og Kam
er for ham
Djævelskram.”

Denne Tegning af Rigsdagsmanden for Bornholms anden Valgkreds er bidende, ondskabsfuld og sikkert noget ubillig; men at der indeholdes ikke lidt Sandhed i den maa paa den anden Side vistnok erkjendes.

Han er en ganske brav og rettænkende Mand, men han hædrer ikke den Valgkreds, han repræsenterer.